Cases

Danish Food Cluster

Projektsamarbejde fører til banebrydende udvikling for branchen

 

En ny teknologi kaldet blockchain, skal reducere fødevaresvindel, ruste de små og rykke på gennemsigtighed i branchen. Danish Food Cluster samlede partnerne i et projekt, der skabte den første blockchain af sin art.

 

Blockchain. Et begreb som har haft sit indtog i fødevarebranchen, men der er ikke rigtig nogen, som for alvor er bidt på krogen, fordi hvad kan branchen egentlig bruge det til?

 

Siden starten af 2017 er 386 fødevarer blevet trukket tilbage grundet indhold af eksempelvis pesticider, skimmel eller salmonella oplyser Fødevarestyrelsens hjemmeside.

 

At mindske tallet af tilbagetrukne fødevarer er blot en af de fordele, som fik Danish Food Cluster til at samle Region Midtjylland, IBM, Teknologisk Institut og Dininsektbutik om at skabe den første blockchain af sin art indenfor fødevarer i Danmark. Et projekt der skaber begejstring fra et detail perspektiv:

Salling Group bakker gerne op om blockchainteknologien, som både skaber bedre transparens og hvis for eksempel sporbarhedsoplysninger og produktionsdata i hele kæden hurtigt kan genfindes, er der potentielt bedre fødevaresikkerhed i udsigt. På samme måde som alt andet ny teknologi, har vi brug for, at nogen tager stafetten, får noget erfaring, så andre leverandører får mod på at gå samme vej,” fortæller Carina Jensen, kvalitetschef, Salling Group.

 

Andre fordele er en øget gennemsigtighed, da partnerne i en fødevareværdikæde deler relevante informationer med hinanden – informationer der i sidste ende er tilgængelig for Hr. og Fru Hansen, som kan følge rejsen fra jord til bord via deres mobil. Og I dette projekts tilfælde er det Insektens rejse, da projektet arbejder med værdikæden for to insektprodukter:

 

Vores blockchain tager udgangspunkt i rejsen for to konkrete insektprodukter. Tilliden til en ny fødevare som insekter bliver bedre med blockchain, fordi forbrugeren kan følge historikken i hvad der præcist er sket med produktet – så er det ikke nær så skræmmende og spise,” fortæller Anders Iversen, Innovation Manager, Danish Food Cluster.

 

Blockchainteknologien gavner insekterne, og det gavner de små virksomheder, som ikke producerer i stor skala. Blockchain teknologien sikrer nemlig ens standarter, og hermed er det

ikke ligeså farligt og byde de små aktører indenfor.

 

Og nu håber partnerne at resten af branchen vil følge med:

Potentialet er langt større end der hvor det er lige nu. Vi har muligheden for at brede det ud til hele fødevareindustrien. Så det er spændende og se hvad fremtiden bringer,” fortæller Carsten Juul Størner fra IBM.

Cluster Excellence Denmark | Havnen 66, Lemvig | Admiralgade 15, 2., Kbh K.| info@clusterexcellencedenmark.dk