10-05-21

Klynger på dagsordenen

Klynger var på dagsordenen, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse holdt sit 14. bestyrelsesmøde den 21. april 2021. 

 

Referatet kan læses her: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/sites/default/files/2021-05/Referat%20fra%20møde%20i%20Danmarks%20Erhvervsfremmebestyrelse%20den%2021.%20april%202021.pdf

 

Uddrag fra bilag til dagsordenen:

 

Temadrøftelse: Innovation og klynger

Klyngerne er tænkt som katalysatorer for innovation, udvikling og vækst ved at samle hele økosystemer og være bindeled mellem virksomheder, videninstitutioner m.fl. Konkret har klyngerne særligt fokus på etablering og deltagelse i innovationssamarbejder, netværksskabelse, matchmaking mellem virksomheder og/eller videninstitutioner, videndeling samt styrkelse af adgangen til innovationsorienteret finansiering. Derfor havde Erhvervsbestyrelsen en temadrøftelse om klynger og innovation.

 

Læs mere: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/sites/default/files/2021-05/Bilag%204.1.%20Cover%20–%20Temadrøftelse%2C%20Innovation%20og%20klynger.pdf

 

Status på klyngernes konsolidering og handlingsplaner

Erhvervsfremmebestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsministeriet har sammen defineret klyngernes kerneopgave som at understøtte aktiviteter, der fremmer samarbejde om innovation, herunder videnbaseret innovation, mellem virksomheder og med forsknings- og videnmiljøer samt andre aktører i hele deres økosystem. De årlige handlingsplaner er et vigtigt redskab til at vurdere, om klyngernes forslag til aktiviteter harmonerer med deres kerneopgave.

 

Med afsæt i klyngernes indsendte handlingsplaner og øvrigt materiale har sekretariatet i samarbejde med UFM afholdt dialogmøder med de 14 klynger. Det er herudfra sekretariatets vurdering, at klyngerne generelt er kommet godt i gang og har taget mange positive skridt hen imod at indfri den overordnede ambition om at blive bærende kræfter for innovation hos især SMV’er inden for Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs- og teknologiområder.

 

Læs mere: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/sites/default/files/2021-05/Bilag%205.1.%20Cover%20vedr.%20Status%20på%20klyngernes%20konsolidering%20og%20handlingsplaner.pdf

 

Specialiseret iværksætterindsats

Regeringen og Folketingets partier har afsat 200 mio. kr. fra REACT-EU-programmet til en styrket indsats for iværksætteri på tværs af landet for at anspore flere til at stifte ny forretning og gribe nye vækst- og eksportmuligheder.

 

Det foreslås på den baggrund at arbejde videre med en direkte tildeling på op til 120 mio. kr. til det eksisterende iværksætterprojekt ”Beyond Beta”, som bestyrelsen gav et tilsagn på 25 mio. kr. i 2019.

 

Ved en direkte tildeling foreslås en udvidelse af projektets partnerkreds, så den kommer til at omfatte samtlige udpegede klyngeorganisationer og samtlige erhvervshuse. Det skal sikres, at indsatsen dækker over alle styrkepositioner udpeget af bestyrelsen, og at indsatsen kommer til gavn for iværksættere i hele landet.

 

Læs mere: https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/sites/default/files/2021-05/Bilag%202.2.3.%20Specialiseret%20iværksætterindsats.pdf

Cluster Excellence Denmark | Havnen 66, Lemvig | Dantes Plads 1, 1th., Kbh V| info@clusterexcellencedenmark.dk