07-06-18

EU’s forskningsmilliarder skal gå til de bedste ideer

Europa-Kommissionen har i dag præsenteret sit forslag til et syvårigt forsknings- og innovationsrammeprogram: ”Horizon Europe”. Med et budget på godt 640 milliarder kroner – det største nogensinde – skal Horizon Europe bidrage til at løse store globale udfordringer og til at skabe banebrydende forskning og innovation af topkvalitet.

 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers ser frem til, at der tages hul på forhandlingerne om de nye programmer i juli:

- Forskning er udgangspunktet for de nye ideer, som vi skal leve af i fremtiden. Derfor skal vores forskning i Europa være af allerhøjste videnskabelige kvalitet. Jeg vil særligt arbejde for, at vi holder fast i princippet om, at forskningsmidlerne går til de bedste ideer, og ikke uddeles efter alle mulige andre hensyn. Det vil også komme dansk forskning til gavn, da vores forskere har stor succes med at tiltrække finansiering fra EU til deres projekter, siger Tommy Ahlers.

 

Læs pressemeddelelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere om programmet på EU-Kommissionens hjemmeside

Cluster Excellence Denmark | Havnen 66, Lemvig | Admiralgade 15, 2., Kbh K.| info@clusterexcellencedenmark.dk