31-01-19

Året der kommer i CED

2019 bliver på mange måder et skelsættende år for de danske klynger og innovationsnetværk. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal til at udfolde den nye erhvervsfremmelov, og samtidig sættes innovationssystemet under lup af internationale eksperter. Det arbejde bliver spændende at følge og afstedkommer nye interessante muligheder.

 

I Cluster Excellence Denmark arbejder vi løbende på at supportere og professionalisere de danske klynger og innovationsnetværk. I løbet af foråret søsættes og fortsættes en række aktiviteter:

 

  • Danmarks første klyngetopmøde afholdes i foråret. 
        
  • I skrivende stund arbejder klynger og innovationsnetværk sammen med Cluster Excellence Denmark om at udforme Danmarks første manifest for klynger og innovationsnetværk.
       
  • I slutningen af februar samles klynge- og netværksledere for at erfaringsudveksle og diskutere manifest og styrkepositioner. 
       
  • Ligeledes i februar samles 10 klynger og innovationsnetværk for at evaluere på Future Week Denmark 2018 og drøfte fælles kommunikationsindsatser i 2019. 
         
  • I løbet af foråret forventes opdaterede guld-, sølv- og bronze-indikatorer fra European Cluster Excellence Initiative. Cluster Excellence Denmark bidrager sammen med 20 partnere til opdateringsarbejdet. ECEI II-Update: Taking „Cluster Management Excellence" to the Next Level.
        
  • Cluster Excellence Denmark arbejder i skrivende stund på et par spændende nye koncepter, som vil blive præsenteret senere på året.

Cluster Excellence Denmark | Havnen 66, Lemvig | Admiralgade 15, 2., Kbh K.| info@clusterexcellencedenmark.dk