30-10-17

Grand Solutions 2018

Med Grand Solutions investerer Innovationsfonden i videnbaserede projekter med højt ambitionsniveau, der leder til øget vækst og beskæftigelse i Danmark og/eller løser vigtige danske samfundsproblemer. Grand Solutions skal udvikle nye innovative løsninger baseret på excellent forskning, og et stærkt team med de nødvendige kompetencer skal sikre, at projekternes mål nås.

 

Så snart fonden har de økonomiske rammer for 2018 på plads, vil de tematiske opslag til Grand Solutions for 2018 blive offentliggjort. Det forventes at ske umiddelbart efter, at finansloven for 2018 er vedtaget, hvilket angiveligt bliver medio december.

 

Erfaringsmæssigt tager det tid at samle partnere og det optimale projekthold, udvikle innovationen, opdatere State-of-the-Art, forstå projektaftagers behov og kvantificere værdiskabelsen. Innovationsfonden opfordrer derfor ansøgere til Grand Solutions projekter i 2018 til allerede nu at forberede projekterne.

 

Der forventes tematiske opslag indenfor:

  • Strategiske vækstteknologier, herunder: materialer, digitalisering, produktion, droner og space
  • Bioressourcer, fødevarer, sundhed og livsstil
  • Sundhed og klinisk forskning
  • Velfærd og uddannelse
  • Energi
  • Miljøteknologi

 

Deadline for det tematiske opslag er tirsdag den 20. februar 2018, kl. 12:00

 

Læs mere og hold øje på innovationfonden.dk

Cluster Excellence Denmark | Havnen 66, Lemvig | Nupark 51, Holstebro | Fruebjergvej 3, Kbh Ø.| info@clusterexcellencedenmark.dk