<  Tilbage til nyhedsoversigt

Nyt call for klynger: Global Innovation Network Programme
Nyheder 27. april 2022 af Cluster Excellence Denmark

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har lanceret et nyt netværksprogram, Global Innovation Network Programme (GINP), som bl.a. kan søges af klynger.

 

GINP skal være med til at øge den globale virkning af dansk forskning og innovation på specifikke områder med et betydeligt innovationspotentiale. GINP giver mulighed for udveksling og anvendelse af international viden til fordel for det danske økosystem. Det skal ske ved at danne nye netværk, alliancer og platforme med internationale partnere samt styrke eksisterende og veletablerede internationale netværk, alliancer og platforme.

Programmet er åbent for netværksskabende aktiviteter inden for alle videnskabelige, innovative og teknologiske områder, men prioriterede områder er den grønne omstilling, Life Science samt digitalisering og teknologi. Netværksskabende aktiviteter er workshops, seminarer og konferencer; sommer- og vinterskoler; træningsaktiviteter; delegationsrejser og længerevarende ophold. Prioriterede lande er Australien, Brasilien, Canada, Kina, Indien, Israel, Japan, Sydkorea, Sydafrika, Schweiz, Storbritannien og USA.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2022. Der kan søges om op til kr. 750.000 + overhead pr. ansøgning. Der er op til 14 mio. kr. i 2022.

 

Se call-teksten og find links til skabeloner og ansøgningssystem:

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/tilskud-til-forskning-og-innovation/opslag/2022/call-for-applications-for-the-global-innovation-network-programme

Del med andre...