Danmarks 13 nationale klynger
Hvad er en klynge?
Klyngernes centrale rolle
Klyngeorganisationen
Klyngehistorie
Danmarks 13 nationale klynger
Hvad er en klynge?
Klyngernes centrale rolle
Klyngeorganisationen
Klyngehistorie
De danske klynger
Klyngehistorie
Den aktuelle klyngeindsats i Danmark bygger på næsten 20 års resultater og erfaringer – opbygget af virksomheder, videninstitutioner, kommuner, regioner og staten i innovationsnetværk og klyngeorganisationer gennem årene.
Det danske klyngelandskab af i dag ser markant anderledes ud end for bare få år siden. De senere års reformer og strategiprocesser har ført til færre, men større og stærkere klyngeorganisationer i Danmark.
Overordnet ses en udvikling på klyngeområdet fra 2003 og fremefter fra regionale vækstmiljøer over teknologicentre, innovationsnetværk og mere formaliserede regionale klynger til det nuværende landskab af primært 13 nationale klynger.
Konsolidering af klyngelandskabet
Som en del af erhvervsfremmestrategien fra 2019 udpegede Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervs- og teknologiområder. Ønsket var at samle den offentligt finansierede klyngeindsats i færre og stærkere klynger.
På daværende tidspunkt var der i Danmark ca. 40 offentligt finansierede klynger og innovationsnetværk, hvoraf flere opererede i samme faglige felt, typisk i forskellige dele af landet. Som konsekvens af den nye strategi skulle de 40 klynger og innovationsnetværk reduceres til 12-14 og gøres landsdækkende og tilgængelige for virksomheder i hele landet.
Konsolideringsprocessen kulminerede i oktober 2020, hvor 14 nye nationale, offentligt finansierede klyngeorganisationer blev udpeget og fra januar 2021 stod klar til at gøre vejen mellem forskere og virksomheder kortere og sikre viden til vækst i hele landet.
