<  Tilbage til nyhedsoversigt

Videndeling for klynger om Podio
Nyheder 8. november 2021 af Cluster Excellence Denmark

Cluster Excellence Denmark afholder videndelingmøde om Podio for klynger den 24. november.

På opfordring fra flere klyngeorganisationer sætter Cluster Excellence Denmark nu atter gang i videndelingsnetværket for Podio-superbrugere. Podio har været anvendt som CRM-system i en del klynger gennem flere år, og i 2021 er endnu flere kommet til i takt med konsolidering, etablering af nye organisationer osv.

Netværket er en mulighed for Podio-superbrugere i klyngeorganisationer for at udveksle viden og erfaringer og sparre med hinanden. De relativt nye på Podio-banen kan hente værdifulde erfaringer og tips fra de, der har været med længe, og de mere garvede udi Podio kan blive udfordret og få nye vinkler fra de nytilkomne.

  • Mødetidspunkt: onsdag den 24. november 2021 kl. 11-12.
  • Sted: online på Zoom
  • Målgruppe: Podio-superbrugere i de 14 nationale klyngeorganisationer


Program
Mødet bliver en tur ”Bordet rundt” blandt deltagerne, hvor vi tager en status på, hvad der rører sig hos de enkelte klyngeorganisationer:

  • Hvad sidder I med af opgaver i Podio lige nu?
  • Hvad er jeres største udfordringer?
  • Er der spørgsmål, I gerne vil tage op og drøfte/søge svar på blandt de andre klynger?

Tilmelding
Er du Podio-superbruger i en klyngeorganisation, og har du lyst til at deltage, kan du tilmelde dig her:

Tilmelding til Videndeling for klynger om Podio

Del med andre...